Widex klar med ny batteriteknologi i senest 2018

Oprettet d.

Widex klar med ny batteriteknologi i senest 2018
Widex klar med ny batteriteknologi i senest 2018
Widex klar med ny batteriteknologi i senest 2018

En ny batteriteknologi fra den danske høreapparatproducent Widex er på trapperne, og det kan faktisk komme selskabets rivaler til gode.

 

Af RITZAU FINANS

 

Batteritid og gener ved at skulle skifte batteri for ofte er et af de helt store emner blandt de globale høreapparatproducenter.

 

Men om senest to år er det privatejede selskab Widex sammen med komponentproducenten Sonion og Teknologisk Institut klar med en ny løsning, der skal kunne oplade et høreapparatbatteri på blot 30 sekunder - uden store gener for brugeren.

 

De tre parter er nemlig i færd med at udvikle et koncept, hvor man kan lade batteriet op ved hjælp af brændselsceller, der skal "tankes" op med metanol én gang i døgnet, frem for at brugeren skal pille batteriet ud af høreapparatet og sætte det til opladning.

 

Projektet fremvises som prototype ved den årlige messe hos den amerikanske høreapparatforening, American Academy of Audiology (AAA), der løber af stablen i Phoenix i Arizona i disse dage. Men allerede i 2018 kommer der også et konkret produkt ud af det, fortæller Widex' administrerende direktør, Jørgen Jensen, i et interview Ritzau Finans i forbindelse med messen.

Køb originale Widex batterier direkte her på siden

 

"Et batteri rækker typisk en uge, så det er kun én gang om ugen, at man skal skifte det, som det er nu, men det er stadig en overvindelse at skulle gøre. Derudover tror vi, at fremtidens høreapparat defineres af lydkvaliteten og de trådløse teknologier. Men jo mere vi putter ind i apparaterne, jo mere strøm bruger de også," fortæller han.

 

"Det gør det meget mere bekvemt at lade op. Vi kommer med en første generation af det i en formfaktor tidligt i 2018. Perspektivet er noget større, fordi man vil kunne få meget mere ud af cellerne på sigt, og så skal der også sprøjtes mindre metanol ind i apparatet," fortsætter Widex-topchefen.

Vil sælge det til rivalerne

Han forventer dog også, at perspektiverne for fremtidige generationer af den nye batteriteknologi kan medføre andre muligheder for Widex og Sonion.

 

Først og fremmest vil selve udformningen af brændselscellerne ændre sig, så man kan udvikle udformningen af selve høreapparatet på en endnu mere hensigtsmæssig måde, men der er også direkte kommercielle muligheder i at sælge projektet videre til nogle af de selskaber, som Widex normalt konkurrerer med, herunder William Demant Holding og GN Resound.

 

"Forretningsidéen er, at alle høreapparatproducenter på sigt skal have adgang til det, og det kan der være en forretning i for Sonion og os," siger Jørgen Jensen.

 

"Vi vil gerne vise, at Widex er et teknologiorienteret selskab, der også er first mover på nogle af nøgleområderne for industrien," fortsætter han.

 

En anden fordel ved det nye batterikoncept er ifølge Widex-topchefen, at det er mere miljøvenligt end de traditionelle batterier, hvilket kan være af stigende betydning i fremtiden.

 

Tak til MedWatch